Subscribe to our Newsletter!
Enter your Email Address

 

 

GUIDE TO LIVING IN THE US

Before, during and after moving to the US there is a million question to be found and answered. Therefore we decided to start writing about our own experiences and try to give as much information as possible to how to tackle the move.

We decided to write it in Danish due to the fact that it is mend as a help for the Danes. We might at a later time decide to translate if the need turns out to be there. 

Please feel free to make any feedback, comments, and additions to ensure to make this document as live and present as possible. Please email Rita Nattestad at rita@nattestad.net.

Lizet Mortensen came together with her husband and three children to California and stayed for less than 2 years, but contributed greatly with the following.

Rita Nattestad is now a member of DACC NCAL's board and in charge of social events. She came to the US with her husband and two children with a 3½ year stay in Las Vegas for later to move to Marin during the summer 2007.

 

Børns tilpasning til et nyt land.

Der VIL komme reaktioner fra Jeres børn på omvæltningen, som jo er stor for alle. Hvordan de reagerer og hvornår er selvfølgelig forskelligt, men erfaringen fra vores børn er at jo yngre jo tidligere kom reaktionen og frustrationen over et nyt uforståeligt sprog, nye venner man ikke kan snakke med osv. Efter 3-4 måneder går det så meget lettere med sproget, som er en god blanding af dansk/amerikansk og de kan gøre sig forståelige i leg. Igen efter 1 år er de sprogmæssigt "rendyrkede" amerikanere. Lidt ældre børn nyder nyhedens interesse og når skolen så bliver hverdag, er det at savnet over bedste venner og nær familie bli'r stor. 

 

Uddannelsessystemet

Forskellen fra danske og amerikanske skoler burde ikke nødvendigvis være så store, men alligevel oplevede vi og vores børn mange forskellige nuancer.

Typisk begynder en skoledag 8:00 til 9:00 og slutter 14:00 til 15:00

Elementary school (0. klasse - 5. klasse).

Meget disciplin og stå på rækker i forhold til danske skoler. De har gang i mange opgaver på een gang og tiden til fordybelse i hver enkelt opgave er lille, især i 0. klasse. Hver klasse har en lærer til samtlige fag undtagen gymnastik (P.E), musik, bibliotek, kunst, hvis skolen har råd til disse ekstra fag.

Middle/Intermediate school (5. eller 6.-8. klasse).

Eleverne får generelt lidt friere tøjler end i Elementary school. Generelt fra 5. eller 6. klasse tager de 6 forskellige fag som gentages hver dag. Eleverne går fra klasse til klasse fordi det er den enkelte lærers klasselokale og ikke som i Danmark hvor hver klasse har deres eget klasseværelse. Dette betyder også at børnene kan omgås 180-200 forskellige andre børn I løbet af en dag og det kan tage ualmindelig lang tid før nye børn kan finde faste kammerater.

Klubber.

Uanset om man kommer til USA for kortere eller længere tid er det en rigtig god idé at sætte børnene i forskellige klubber (nærmest uanset om børnene vil det eller ej) På den måde får de en mindre og tættere knyttet gruppe af børn som de ser nærmest hver dag. Klubber er som oftest i skole regi og er en grundlæggende del af skolesystemet. Der er mange forskellige klubber lige fra musik til sport. Hver skole har deres band, cheerleading, sportshold og en mængde andre aktiviteter som altid har en fantastisk support fra forældre og skole.  

 

High school (9.-12. klasse)

High Schools fungerer meget ligesom middle school med hensyn til klassesammensætning. Det er også her hvor karaktererne virkelig begynder at betyde noget. Hvis børnene skal fortsætte deres uddannelse i USA efter high school er der mange vigtige forberedelser som alle bør gøres i high school. Der er stor fokus på karaktererne og hverdagen indeholder masser af lektier og eksamener undervejs. Kun omkring 15% af elevens karakter for en klasse er fra den afsluttende eksamen. Eksamener bliver tit taget på en Scantron, hvor de forskellige svarmuligheder kan indtegnes. De 4 år på high school hedder Freshman, Sophomore, Junior, og Senior (de samme betegnelser benyttes også på college).

Forberedelsen til at blive optaget på college foregår allerede som Freshmen, hvor skolen hjælper med til at sammensætte fag for de 4 år i High School. Ikke alene er karakterne vigtige men også eksterne eksamener såsom SAT og/eller ACT og et valg af SAT subjekt tests i junior år.

Når man søger optagelse på college kigger college på disse test resultater, som er med til at bestemme om man bliver optaget. Colleges vil endvidere have dine karakterer fra high school, resultaterne fra flere eksamener, en stil der svarer på et bestemt spørgsmål de stiller dig om dig selv, og en lang liste over alt hvad du har lavet af aktiviteter og vundet af konkurrencer eller academic honors mens du var i high school. Det betyder således mere end man lige skulle tro hvilke fritidsaktiviteter man har været med i lige fra middle school til High School. Elever skulle gerne tage mindst en klasse hvert år af de følgende: matematik, science, engelsk, og ofte social studies (historie og geography).

I High School kan man tage forskellige sværheder på de fleste fag. De udvidede klasser hedder Honors klasser og de er vigtige når man skal søge ind på college.

AP klasser er fag som High School tilbyder på college niveau og er således endnu sværere end Honors. I maj tager eleverne en eksamen i disse AP klasser, som kan give dem college credit for det fag og det betyder at de undgår at tage faget som for eksempel world history eller calculus igen på college. Det ser også rigtigt godt ud på en college application.

Hvis high school eleverne har tid og energi kan de endvidere tage klasser på det lokale community college enten i løbet af året eller sommeren.

Maria Nattestad, 19 år: "Alle mine venner på min college siger at de ville ønske at de havde taget flere klasser på community college, men man skal prøve at tage forskellige klasser (en i hver af kunst, matematik, engelsk, og science, så går man ikke galt) med simple navne som "world history", ikke "history of the Aboriginals of Australia", Keep It Simple som amerikanere elsker at sige".

College.

En college degree er fireårig (men kan gøres hurtigere eller langsommere efter hvor mange klasser man tager) og er en nødvendig uddannelse og kan fås i alle mulige fag.

Community college er en billigere måde at starte college, men den omfatter kun de 2 første år af college og studerende kan derefter transfer over til en fireårig stats- eller privat college. På community college kan man få en Associate's Degree eller forskellige certificates for specielle erhvervsklasser som teknologi eller ledelse.

På en stats- eller privat college, tuition eller betaling strækker sig fra $12,000 til $50,000 om året, og det koster som regel omkring $10,000 om året at bo på en college campus, hvilket er normalt, især det første år eller to. State colleges er næsten altid billigere end private colleges, men der er også flere elever til færre lærere. En normal college giver en Bachelor's Degree efter omkring fire år

Generelt om skoler 

Vær opmærksom på at børn i USA generelt starter 1 år tidligere end børn i Danmark. Derfor anbefales det meget at når børn kommer fra Danmark bør de sættes i klasse sammen med jævnaldrende uanset hvilken årgang de kom fra i Danmark.

Alt efter hvilken stat og område I bosætter Jer i, beder skolerne om sponsorater som normalt går til opgraderinger og udskiftninger af computere, udstyr, bøger til klasselokalerne og til sportsklubber. Derudover afholdes flere arrangementer, hvor det gerne ses at forældre støtter økonomisk men det er op til forældrene at vurdere om skolen forvalter pengene fornuftigt. 

Elever får som regel et student ID (mest i high school). Dette nummer skal benyttes igennem hele skoleåret ved afleverelse af opgaver m.m.   

Især i Elementary School bliver det brugt at holde snack frikvarter, og her er det almindeligt at børnene får chipsposer, chokaladebarer, småkager og slik med. Frugt er ikke så udbredt og det er heller ikke så spændende at bytte med! 

Websiden www.greatschools.org kan give gode oplysninger om elevsammensætning og niveauet af skolerne inden man flytter til området. Skolerne inden for et mindre geogratisk område kan være vidt forskellige og det er vigtigt at børnene kommer i gode og velfungerende skoler. Skolerne bliver vurderet og karakterer fra 1-10 bliver givet. Både da vi flyttede til Las Vegas og senere til Marin benyttede vi greatschools.org for at finde de gode skoler, hvorefter vi besluttede hvor vi skulle bo.  

Fritidsaktiviteter

Når man melder ens børn til fritidsaktiviteter, er det for en kortere periode end man er vant til i DK. For grundskolebørn er det typisk at en sæson varer ca. 8 uger. Andre steder betaler man pr. måned og binder sig ikke for mere end måneden. Vil ens barn fortsætte betaler man blot for en måned mere osv.

Venskaber 

Amerikanere er utrolig gæstfrie, hvilket er helt naturligt for dem. Hører de at man er ny i byen, går der ikke mange dage før man har fået en invitation til en middag, en formiddagskaffe eller ligenende. Husk at invitere tilbage hvilket godt kan synes lidt uoverskueligt den første tid, men det er godt givet ud i længden.

Thank you notes.

Kender vi ikke i Danmark men er meget benyttet her i US. Har man været til middag eller nogle har været specielt behjælpelig med en opgave er det en meget fin måde at vise taknemmelighed på ved at sende en thank you note.

 

Oversættelse af eksamensbeviser

www.wes.órg og www.IERF.org

 

Hvor bor I når I kommer på besøg i Danmark?

Vi har været meget tilfredse med en organization som hedder HomeExchange. Hjemmesiden www.homeexchange.com er værd at besøge. Det koster ca $100 at blive medlem om året og man kan foretage lige så mange husbytninger som man har lyst til. Vi har haft stor glæde af at bytte næsten hver sommer vi har været i Danmark i flere uger ad gangen. Den helt store fordel omfatter også bilbytte som har sparet os for tusindvis af kroner hvert år. Vi får løbende tilbud om boligbytte fra det meste af verden. 

 

Kørekort

Henvendelse til Department for Motor Vehicles (DMV) http://dmv.ca.gov/ skal ske inden for 10 dage efter tilflytning til USA og modtagelse af social security number. Man skal bestå en skriftlig test (multiple choice), som man kan tage om 3 gange for samme pris :-) og ellers skal man betale et beløb for at prøve igen. Den praktiske køreprøve varer ca. 15 min., og når denne er bestået udstedes et midlertidigt kørekort. Det endelige kort kommer med posten ca. 3 uger efter beståelsen. 

 

Telefoni/mobil/Internet  

www.lowermybills.com - her finder du bedste aftaler på internet, mobil og telefon.

Nogle mobiltelefonselskaber, f.eks. Sprint, kræver ved oprettelse et andet amerikansk telefonnummer, som man jo af gode grunde ikke har. Kan det lade sig gøre at finde ud af det inden papirarbejdet sættes igang, spares en masse tid og frustration.

 

Læge/tandlæge

Vaccinationer. Når børnene starter i skolen, er et lægebesøg incl. diverse vaccinationer og evt. blodprøve påkrævet inden skolestart ellers kan barnet ikke starte skolen. Nogle skoler har deres egne blanketter, som skal medbringes hos lægen, udfyldes og underskrives af lægen inden retur til skolens arkiv. Man kan med fordel blive vaccineret andre steder, f.eks. i lufthavnen, supermarkeder/pharmacies end hos sin læge, og undgå at betale konsultationen hos lægen.

Hibatitis A og B er normalt et krav for børnene og det kan bestemt betale sig at blive vaccineret i USA end i Danmark. Der skal 3 vaccinationer til og det tager 3 måneder for at få den fulde effekt. Vær også opmærksom på at selvom man bor her i US og ikke går i skole eller har et job er det op til en selv at få hibatitis A og B vaccine og det kan bestemt anbefales.

Vaccinationerne er pakket forskelligt i Danmark og USA og derfor kan det være vanskeligt for en skole sygeplejerske at finde ud af om de dækker, men her er det simpelthen en fordel at få de danske vacinationer "oversat" af en erfaren person som kender vaccinerne f.eks. hos familielægen eller på klinikken i lufthavnen. 

I USA er det meget almindeligt at have en særskilt læge til sine børn (pediatrician) og en læge til sig selv som voksen. På den led bliver ens læge mere specialiseret. Vær også opmærksom på at læger/hospitaler værner meget om store børns rettigheder og det kan ofte meget formelt at bestille medicin og lægebehandling for sine børn. De vil sikre sig at børnene kan se en læge uden en forældres samtykke.

Tegn endelig tandlægeforsikring, hvis ikke allerede det er gjort fra Danmark. Og har I forskellige kort som AAA (ligesom Falck abonnement), Costco http://www.deltadentalins.com/plans_costco/index.html eller lign.,  kan det ofte lade sig gøre at tegne forsikring herigennem med store rabatter.

 

Helbredsforsikring

Større firmaer tilbyder helbredsforsikring til deres medarbejdere. Der er enorm stor spredning på hvilke muligheder man kan vælge.

Vi har haft stor og god erfaring med Kaiser Permanente som bl.a. er tilgængelig i Californien. De er meget dygtige til forbyggende behandlinger (vaccinationer, rygestop, motion) og der er ikke tendens for at patienter sagsøger dem for dårlig behandling da Kaiser har både læger, hospitaler og forsikring i samme firma. Det er bl.a. med til at holde udgifterne nede. Kvaliteten er generelt helt i top ud fra den erfaring vi har haft på området.

Emergency clinikken. Generelt er det meget dyrere at komme på emergency clinik selvom man har en god sygeforsikring. De opkræver større betaling når man bruger dem uden for normal åbningstid og uden tidsbestilling.

 

Kreditstatus

Anskaffelse af et kreditkort kan ofte blive vanskeligt og det er vigtigt at have et social security number inden man går i gang med processen. I Danmark er RKI eller Ribers en indikation for om folk kan og vil betale deres udestående, men sådan et system findes ikke i USA.

FICA scoren kan opbygges og forbedres ved at anskaffe kreditkort, foretage en masse forbrug på kredit og derefter omgående betale alt hvad der skyldes hver måned. Der er websider som kan fortælle om ens FICA score.

 

Låntagning

Ved låntagning bliver ens FICA score undersøgt og den er således med til at bestemme hvor nemt og hvor meget der kan lånes til hus eller andre forbrugsgoder.

Vær overordentlig opmærksom på at optage lån fordi det kan være umådeligt vanskeligt at forstå reglerne for rentetilskrivning. Mange kreditforeninger bruger ublu metoder til at straffe forbrugerne hvis der ikke betales til tiden og det kan til stadighed forvolde meget uventede problemer.

Hvis der skal optages lån i USA f.eks gennem Bank of America skal I forvente at benytte mange timer på processen. Det kan ofte være et ualmindelig bureaukratisk system og vores erfaring er at de er utrolig ukoordinerede. Flere medarbejdere indhenter ofte den samme information fra jer. Vi har bl.a. skulle skaffe information rækkende fra 2 år gamle lønsedler og lejebetalinger selvom vi har været kunde af BoA i 6 år.

Låntagning er yderligere blevet vanskeliggjort efter de senere økonomiske stramninger.  

 

Konvertering mellem metersystemet og det amerikanske system

Der er en mængde online konverteringsprogrammer der kan hjælpe til at konverterer alt fra afstand, vægt, temperatur, areal og volumen bl.a. på http://www.onlineconversion.com/

Ved madlavning er det nemmest simpelthen at købe udstyret der kan måle cups og ounces, istedet for at prøve at konvertere opskrifter i USA om til metersystemet. Deciliter mål kan købes alle steder der viser både deciliter, ounces, gram og cups. Der findes også små smarte vægte der kan veje både i gram og ounce.  

Vores erfaring er at det tager ca 1 år at vænne sig til at benytte det amerikanske system.

De fleste ved at de har 110 volt istedet for danske 220 volt. Det er kun en af utrolig mange ting som ikke er ens. Alt lige fra umbraconøgler for gør-det-selv folket til urtepotteskjulere har forskellige mål. Køb jeres eget inch, feet and yard målebånd for at gøre livet lidt lettere når der skal indkøbes alt lige fra gardinstoffer til hylder.

 

Flytning

Hvis I benytter et flyttefirma til at pakke jeres ting ved flytning både i Danmark og indenfor USA skal I være opmærksom på, at der bliver pakket lige så meget papir ned som glas, tallerkener og billeder og det derfor kommer til at koste meget mere end forventet. Selv køkkenruller bliver pakket ind!!

Vores erfaring er baseret på firmaet Bryde og Sønner som vi brugte da vi flyttede fra Danmark og selve pakningen gik godt og var foretaget af professionelle folk, men forsendelsesdelen var ukoordineret og kommunikationen dårlig. Det er vigtigt at sørge for at holde øje med forsendelsen og tjekke om containeren er kommet med det rigtige skib for at undgå unødig ventetid.     

Specielt hvis jeres egendele skal opmagasineres i kortere eller længere tid skal I være opmærksom på at det kan blive en kostelig affære.

Et godt råd er at pakke selv. Anskaf selv masser af tape, kasser og papir og pak det meste selv i flere og mindre kasser.

 

Leje af bolig i USA

Udover den månedlige leje, er det almindeligt selv at tilmelde sig og betale for forbrug;

El/gas (Pacific Gas & Elcetric) www.pge.com

Vand - Søg på Google: "water service" og byen I bor i.

Skrald - Søg på Google: "garbage service" og byen I bor i.

I skal være opmærksom på at hvis I ikke har et social security nummer eller har en god kreditstatus skal der betales et større udbetaling ved bestilling af ovennævnte ydelser.

Hvis I skal flytte til US i kortere tid og har brug for at anskaffe møbler er der et utal af muligheder. Prøv craigslist.com eller e-bay. Der er også mange yard sales, garage sales hvor alt lige fra køkkenudstyr til møbler kan anskaffes til en mege rimelig pris. Heldigvis har vi også Ikea lige i nærheden her i SF Bay Area.  

 

Transport

BART (Bay Area Rapid Transit) www.bart.gov forbinder San Francisco, Upper Peninsula og East Bay, og er en god måde at komme rundt på og er meget brugt af amerikanerne til og fra arbejde. Der er stort set aldrig forsinkelser, så BART´en kan på ingen måde sammenlignes med S-togn og Metro i Danmark :-) I dagligvarebutikken Safeway kan man købe togkort med rabat, bl.a. til børn som er halv pris.

 

Medlemskab med rabatfordele  

Costco (minder om Metro Engroslager) www.costco.com er et godt sted at handle stort ind, spare penge på elektronik, biler, rejser, forsikringer, udflugtspakker til DisneyLand, Universal Studios, biografbilletter osv. Det koster hhv $50 eller $100 (Executive Member) om året og køb af nogle services (f.eks. forsikring), kræver at man er Executive Member. 

AAA (minder om Falck) www.aaa.com udover at yde autohjælp, er der gode rabatter at hente på hoteller, udflugter, rejser, spisesteder, osv. Det koster en beskeden sum om året og er godt givet ud.

Safeway (dagligvarekæde som hedder Vons i nogle stater) - det er et must at få medlemskort her allerede inden I handler første gang og det er gratis

 

Rabatkuponer 

Rabatkuponer benyttes inden for alle brancher i USA. Nogle gange koster et medlemsskab som giver gode rabatter og nogle er gratis. Der er mange penge at spare ved at bruge rabatkuponer fra

Bed Bath & Beyond (20%)

Boghandel Barnes & Nobles - medlemskab $25 (15-40% rabat)

Boghandel Borders - gratis (15-40 % rabat)  

 

Når man så er ankommet og faldet godt på plads kommer der meget snart et meget naturligt stort behov for at finde dansk inspirerede ting, alt ligefra møbler, mad og gardinstænger!!

Selv om man er dansk er vi selvfølgelig meget forskellige når det kommer til smag. Derfor er det her mine (Rita's) helt egne private ideer til hvor man finder den ene nål i høstakken, når det kommer til ovennævnte kategorier. Det skal også gøres klart at eventuelt nævnte firmaer ikke nødvendigvis har nogen tilknytning til DACC.

Her i SF Bay Area er der faktisk mange flere danske/skandinaviske forrretninger end i andre byer i USA.

Copenhagen bakery i Berlingame: http://www.copenhagenbakery.com/. De har blandt en fantantisk flot kringle, som DACC ofte bestiller til deres sammenkomster. Som oftest har sådanne bagerier ikke udelukkende danske specialiteter, men det er noget af det nærmeste jeg er kommet.

Nordic House i Berkeley: http://nordichouse.com/. De kan leverer nærmest alt lige fra medisterpølser, leverpostej, dansk ost, og lakridser. De får kontainere fra Danmark jævnt over hele året. Check for en sikkerhedsskyld leveringen, således at I sikre jer bl.a. ost som er helt friske. De er meget flinke til at holde dig underrettet når en ny container er ankommet. God idé er at melde dig til deres mailingliste.

Lighthouse Diner har restaurant både i San Rafael www.lighthouserestaurants.com/sanrafael/about.html samt i Sausalito: http://www.lighthouse-restaurants.com/. Her kan fås typisk dansk smørrebrød og andre danske retter.

De kan derudover også skaffe en ½ eller hel side fersk flæskesteg til jul, hvis du bestiller den i et par uger forinden.

 

Dette er kun for de noget erfarne chefs: En gris her i US bliver skåret ud i andre stykker end vi er vant til derhjemme fra. Derfor er det også nærmest umuligt at forklare til en hvilken som helt slagter at man gerne vil have skindet og spækken med når man bestiller en flæskesteg. Jeg har langt om længe fundet et sted som er leveringsdygtig af enhver udskæring man måtte ønske. Ret uventende er det hos et kinesisk supermarked:

New May Wah Supermarket, 707-719 Clement St. i San Francisco. Her kan man købe flæskesteg, slag, svinehjerter og lever, m.m. Det er en god idé at tage et billede med af en gris og vær meget tålmodig og de vil gøre alt for at leve op til jeres forventninger. De skærer flæskestegen ud præcis som I vil have den. De er tillige meget billige. Butikken har også friske fisk og grøntsager, for slet ikke at nævne Flæskesvær!! Bestemt et besøg værd!! om ikke andet for at opleve en typisk kinesisk marked lige midt i SF.

Trader Joes har frosne "Danish Pancakes" aka æbleskiver.

 

Møbler m.v.

Det er meget svært at finde ægte danske kvalitetsmøbler i SF Bay Area. Scandinavian Design i San Rafael: http://www.scandinaviandesigns.com/ har blandt andet Stressless lænestole (de er godt nok Norske, men en fantastisk design og kvalitet).

Ikea er dejligt at have i nærheden. http://www.ikea.com/us/en/store/emeryville. Hva' skulle vi have gjort uden dem?? For ikke at tale om deres billige frokostretter med Swedish meatballs og gravad laksemadder!! Man kan købe alt ligefra flødeboller, lakridser, brødblandinger, sirup, kødboller og marinerede sild i deres bod ved siden af kasserne.

 

Hvis I - når I læser igennem mine noter - har yderligere kommentarer og viden om hvor man kan få hvad, så send en email til mig: rita@nattestad.net, så andre også kan drage nytte af det. 

 

Danish American Chamber of Commerce of Northern California

Membership Management by Memberize™
© 2001-2013 Hill Country Technologies, LLC. All rights reserved.
 
Your session is about to expire...
Login Required
Admin Order Form